Anbefalinger

Anbefalinger

Har du gjort dig de fornødne overvejelser for at være bedst muligt dækket i forhold til din livssituation?
På denne side kan du læse, hvilke dækninger Deloitte Pension Management anbefaler.

Tab af erhvervsevne

Vi anbefaler, at du får sikret din løn fratrukket arbejdsmarkedsbidrag (8%) og den andel du selv indbetaler til pension i tilfælde af nedsat erhvervsevne. Dermed sikres et uændret økonomisk grundlag og hverdagen kan fortsætte uden nedgang i indtægten.

Endvidere bør du overveje, om du tror på, at de offentlige ydelser vil fortsætte uændret frem til din pensionsalder. Hvis ikke, anbefales du at vælge den maksimale forsikringsdækning.

Livsforsikring

I tilfælde af dødsfald anbefaler vi, at dine efterladte får udbetalt 400% af din årsløn inkl. din opsparing. Dette anbefaler vi for at dine efterladte er sikret et økonomisk og mentalt pusterum i en svær overgangsperiode, hvor de måske skal håndtere udskiftning af bolig, afbetaling af lån eller ny skole m.v.

Dette kan forholde sig anderledes, hvis du ikke har forsørgerpligt.

Kritisk sygdom

Hvis du skulle blive ramt af en kritisk sygdom, anbefaler vi, at du får udbetalt en sum på minimum 200.000 kr. for at skabe et økonomisk pusterum i en svær tid. Herudover anbefaler vi en kritisk sygdomsdækning til børn på 100.000 kr. Summen bliver udbetalt skattefrit til dig, hvis dit barn får en af de omfattede kritiske sygdomme, for at skabe et økonomisk pusterum i en svær tid. 

Opsparing

Når du en dag går på pension, anbefaler vi, at du skal modtage 70% af din løn livsvarigt. På den måde kan du opretholde samme levestandard, som før du gik på pension. Vi lever længere, er mere aktive og har større forventninger til vores tilværelse som pensionist. Derfor er det vigtigt at begynde tidligt at spare op, så der er flere år til at skabe en fornuftig pensionsopsparing. Jo senere man kommer i gang, jo større bliver kravet til den månedlige indbetaling.

Investering

Indbetaling og afkast er afgørende for at kunne nå en livsvarig pensionsudbetaling på 70% af lønnen. Vi anbefaler derfor, at man vælger opsparing med høj aktieandel. Historisk har det vist sig, at aktier giver højere afkast over en længere periode trods større udsving undervejs.

Henter data...