Personforsikring

Personforsikring

På siden kan du få et overblik over din personforsikring. Se hvad der sker i tilfælde af tabt erhvervsevne, kritisk sygdom og dødsfald samt anmeld en skade, hvis uheldet er ude.

> Anmeld skade

Alle forsikringsdækninger ophører, når du bliver pensioneret. Den aftalte pensionsalder følger den danske folkepensionsalder (minimum 67 år). Hvis du stadig er ansat efter den aftalte pensionsalder, vil dækningerne ved kritisk sygdom og dødsfald fortsætte så længe du indbetaler til pensionsordningen (dog vil de senest stoppe ved dit 70. år).

 

       Dækning ved tab af erhvervsevne (inkl. ressourceløb)
 

Sikrer, at du er økonomisk dækket i tilfælde af 50% nedsat arbejdsevne i mere end 3 måneder.

  • Dækningen afhænger af din årsløn. Du kan tilkøbe op til i alt 80%
  • Faginvaliditetsdækning for Managers, Senior Managers og Directors.
  • Dækningen udbetales månedligt indtil du igen er arbejdsdygtig eller til du bliver pensioneret og beskattes med personlig indkomstbeskatning.

Læs mere om dækning ved tab af erhvervsevne

 

       Dækning ved kritisk sygdom
 

Sikrer, at du vil få udbetalt en sum penge, hvis du bliver ramt af kritiske sygdomme som fx kræft.

  • Basisdækningen udgør 200.000 kr. Du kan tilkøbe op til i alt 750.000 kr.
  • Skattefri engangsudbetaling.
  • Præmien (indbetalingen) beskattes som personlig indkomst. 
  • Dine børn er dækket under samme basisdækning, såfremt de opfylder PFA's definition på "børn". Børn defineres som dine biologiske-, sted- og adoptivbørn samt din samlevers biologiske-, sted- og adoptivbørn såfremt disse er hjemmeboende (samme folkeregisteradresse som du har) og er under 24 år. 
  • Kritisk sygdom dækning til børn (udløb 24 år): Der vil ligeledes blive udbetalt 100.000 kr. til dine børn. Du kan tilkøbe op til i alt 750.000 kr.

Læs mere om dækning ved kritisk sygdom

 

       Dækning ved dødsfald

 

Sikrer, at dine nærmeste efterladte får udbetalt et beløb i tilfælde af dit dødsfald uanset om der er tale om sygdom eller ulykke. 

  • Basisdækningen udgør 300% af din årsløn med mulighed for at vælge mellem 100% til 800%.
  • Beskatningen afhænger af udbetalingsform: personlig indkomstbeskatning eller skattefri (skattefri er forvalgt).
  • Dødsfaldssummen udbetales automatisk til nærmeste pårørende, medmindre du ændre begunstigelsen. 

> Ændre begunstigelsen via Mit PFA

Læs mere om dækning ved død 

 

       Børnepension (kan tilkøbes)
 

Er dine børn under 24 år og du dør, kan børnepensionen sikre, at dine børn får udbetalt et fast månedligt beløb i en periode.

  • Udbetalingerne er personlig indkomst for barnet og beskattes herefter. Børn defineres som dine biologiske-, sted- og adoptivbørn samt din samlevers biologiske-, sted- og adoptivbørn såfremt disse er under 24 år. De behøver ikke at være hjemmeboende. 

> Læs mere om børnepension


Har du spørgsmål?

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte PFA for at booke en rådgivningssamtale på telefon: +45 70 12 50 00

 

Henter data...