Deloitte Pension Management anbefaler

Deloitte Pension Management anbefaler

Har du gjort dig de fornødne overvejelser for at være bedst muligt dækket givet din livssituation?
På denne side kan du læse, hvilke dækninger Deloitte Pension Management anbefaler.

Tab af erhvervsevne
Vi anbefaler, at du får udbetalt 92% af din løn i tilfælde af nedsat erhvervsevne for at sikre dig økonomisk sikkerhed, så du kun skal fokusere på at blive rask og komme tilbage på arbejde. Endvidere bør du overveje om du tror på, at de offentlige ydelser vil forsætte uændret frem til din pensionsalder, og afhængigt af din holdning, bør ydelserne modregnes i den forsikringsdækning du ønsker.

Livsforsikring
I tilfælde af dødsfald anbefaler vi, at dine efterladte får udbetalt 400% af din årsløn. Dette anbefaler vi for at sikre dine efterladte et økonomisk og mentalt pusterum i en svær overgangsperiode, hvor disse skal håndtere fx udskiftning af bolig, afbetaling på lån eller ny skole m.v. 

Kritisk sygdom
Vi anbefaler, at du får udbetalt en sum på minimum kr. 200.000 for at skabe et økonomisk pusterum i en svær tid.

Opsparing
Når du en dag går på pension mener vi, at du skal modtage 70% af din løn livsvarigt. På den måde kan du opretholde samme levestandard, som før du gik på pension. Vi lever længere, er mere aktive og har større forventninger til vores pensionisttilværelse, derfor er det vigtigt at begynde tidligt at spare op, så der er flere år til at skabe en fornuftig pensionsopsparing. Jo senere man kommer i gang, jo større bliver kravet til den månedlige indbetaling.

Investering
Indbetaling og afkast er afgørende for at kunne nå en livsvarig pensionsudbetaling på 70% af lønnen. Vi anbefaler derfor, at man vælger opsparing med høj aktieandel. Historisk viser det sig, at aktier giver højere afkast over en længere periode trods større udsving undervejs.

Henter data...