Investeringsnyt fra Deloitte Pension Management

Investeringsnyt fra Deloitte Pension Management

Velkommen til Investeringsinformation

I denne udgave af Investeringsinformation vil du blandt andet kunne læse om 2018, der viste sig at være det værste globale aktieår siden finanskrisen, om det store comeback, der allerede har vist sig i 2019, samt en af nutidens store tendenser inden for investeringer.

God læselyst!​

​Det værste globale aktieår siden finanskrisen

2018 var et spændende år med flere udsving på de finansielle markeder, der endte med at give røde tal på de fleste aktieindeks. Obligationer, råvarer, ejendomme og virksomhedsobligationer oplevede også et udfordrende år og ud fra et historisk synspunkt, er det helt unikt, da der normalt vil være nogle aktivklasser, som fremstår positivt.

De globale aktier faldt lidt over 10% i 2018, hvilket gør det til det værste år siden finanskrisen tilbage i 2008 (her faldt MSCI World indekset med 42%). Det danske C25-indeks fulgte den globale tendens og gav et negativt afkast på minus 13%. Den negative udvikling på det danske marked kan dog til dels tilskrives Danske Banks uroplagede år.

Det negative afkast er allerede indhentet i 2019

Pension er en langsigtet investering, og perioder med negativt afkast vil ofte blive efterfulgt af perioder med positivt afkast. Således er de fleste investorer kommet godt fra start i 2019, da det negative afkast i 2018 allerede er indhentet. Dette kunne blandt andet ses på det danske C25-indeks, som lukkede første kvartal med et afkast på hele 14,1%.

Dette comeback for aktieindekset kan forklares af forskellige faktorer, hvor blandt andet udsigterne til en god afslutning på handelskrigen mellem Kina og USA er med til at påvirke udviklingen positivt. Derudover skal kinesernes forøgede økonomiske stimulering og Fed’s ændrede rentestrategi tilføjes over medvirkende faktorer.

Hvis der er noget historien har lært os, så er det, at den tålmodige investor er en vinder. Kortsigtede svingninger i markedet påvirker altså ikke det langsigtede afkast synderligt, og når man betragter aktiemarkederne i forhold til den økonomiske tilstand i verden, ses tegn, der er typiske for en sen højkonjunktur. Derfor kan 2019 fortsat sagtens blive et godt aktieår.

Udviklingen på de finansielle markeder, som vi har set de sidste seks måneder, er et bevis på, at det er ekstra vigtigt at have et øje på markedet og samtidigt være bevidst om den risiko man har valgt i sin portefølje. Det er dog altid vigtigt at huske, at ens pensionsopsparing er en langsigtet investering, og at det i sidste ende er det langsigtede afkast, som gør sig gældende. ​​

Tendens i 2019: Fokus på bæredygtighed

Der bliver stillet større krav til bæredygtige investeringer i pensionsbranchen 

Kunder forventer i dag bæredygtighed på flere og flere parametre, hvilket også har ramt pensionsbranchen. Med FN’s 17 verdensmål fra 2015, er flere kunder begyndt at stille krav til, hvad deres pensionsmidler bliver investeret i, og hvad samfundsansvar og bæredygtighed bør indebære for deres investeringer. Derfor vælger flere af pensionsselskaberne i dag at implementere et eller flere af verdensmålene i deres investeringsstrategi for at øge deres fokus på ansvarlig- og bæredygtighed.

Der er dog stadig mangel på rene bæredygtige investeringsprodukter hos pensionsselskaberne, hvilket besværliggøre det for kunder, der søger disse rene bæredygtige investeringer. Nogle pensionsselskaber arbejder i dag på at implementere nye rene bæredygtige investeringer for at være konkurrencedygtige på området.

Dog er der stadig stor forskel hos de enkelte pensionsselskaber for, hvad en bæredygtig og ansvarlig investering er, hvilket stiller et krav til bedre gennemsigtig over for kunden.

 

Ansvarsfraskrivelse
Dette materiale er udarbejdet af Deloitte Pension Management Brokers P/S.
Materialet er til personlig orientering for de personer, som Deloitte Pension Management har udleveret materialet til. Informationsarket er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale og indeholder alene generelle informationer.
Deloitte Pension Management påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet, samt de dispositioner der er foretaget på baggrund af oplysningerne i materialet.

 

 

Henter data...