Investeringsnyt fra Deloitte Pension Management

Investeringsnyt fra Deloitte Pension Management

Investeringsnyt og COVID-19. Coronavirussen har lukket dele af Danmark ned og resten af verden aflyser ligeledes begivenheder og rejseaktiviteter. Aktiemarkederne verden over reagerer på virussen og siden starten af 2020 har der været op- og nedture på finansmarkederne. I sådanne situationer er det vigtigt at have is i maven og huske på, at pensionsopsparingen er en langsigtet investering.

NB: Hvis din opsparing ligger i gennemsnitsrentemiljø, vil din investering ikke være påvirket af udsvingene på aktiemarkedet forårsaget af COVID-19.

COVID-19, din pension og investeringer i markedet

I lyset af sådanne (midlertidige) dyk på aktiemarkederne er det vigtigt at huske på den lange tidshorisont, som pensionsinvesteringerne strækker sig over, og være tro mod den investeringsstrategi, som du og pensionsselskabet har lagt.

Selvom aktier har tendens til de største nedture, har de samtidig tendens til at opleve de største opture og højest afkast på langt sigt. Pensionsopsparingen er en langsigtet investering (over en flerårig tidshorisont), og det er derfor vigtigt at have is i maven ovenpå negative afkast. Hvis man misser de dage med bedst afkast efter nedture på aktiemarkedet, kan det være svært at tjene tabet hjem igen. Konsekvenserne af dårlig markedstiming kan være store: figur 1 viser, at over en 20-årig investeringsperiode vil afkastet være negativt, hvis blot man undlod at investere i de 40 dage med størst afkast.

 

Ansvarsfraskrivelse:
Dette materiale er udarbejdet af Deloitte Pension Management Brokers P/S. Materialet er til personlig orientering for de personer, som Deloitte Pension Management har udleveret materialet til. Informationsarket er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale og indeholder alene generelle informationer. Deloitte Pension Management påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet, samt de dispositioner der er foretaget på baggrund af oplysningerne i materialet.

 

Henter data...